Håndboldlinjen på udebane i Budapest

19 piger og 18 drenge fra Hou Maritime Idrætsefterskole tog i april til Ungarn for at prøve kræfter mod to lokale klubhold i Budapest. Linjeturen var en stor kulturel oplevelse, og eleverne vendte hjem med værdifulde erfaringer fra håndboldbanen, hvor modstanderne satte tempoet.

Linjetur-til-Budapest_Hou-Maritime-Idrætsefterskole

Energien er god, sveden pibler og et hav af lyde hvirvler rundt i hallen sammen med de harpiksklistrede bolde. Det kniber med at høre, hvad linjelærerne forklarer. Faciliteterne er anderledes end, hvad både elever og underviserne kender hjemme fra Hou. Gulvet er hårdt, lydforholdene er udfordrende og temperaturen er til den høje side. I hallen hos den ungarske klub BVCS er dagens træning i gang. Pigerne i den ene ende og drengene i den anden. Det er sidste chance for at få pudset finterne af, før eftermiddagens træningskampe mod BVCS går i gang.

Tiden nærmer sig, og de lokale spillere ankommer lidt efter lidt til den store, grå betonbygning. Indenfor har pigerne fra HMI så småt taget hul på opvarmningen. Musikken banker ud af højtaleren og blander sig med de unge stemmer, råb og skrigende skosåler. Drengene har indtaget pladserne på bænken langs banen og venter med spænding på, at dommeren fløjter kampen i gang.

Iført marineblå HMI t-shirts, og med spillere fra både første og andet holdet, kæmper pigerne en brag kamp. De ungarske spillere er hurtige på fødderne, teknisk gode og spiller bolden op ad banen i imponerende fart. BVCS lykkes ofte med deres spil, og pigerne fra Hou scorer desværre ikke nok på de chancer de har, hvilket resulterer i en sejr til BVSC på 23-13.

 

Linjetur-til-Budapest_HMI-piger

I klubben BVSC træner pigerne fem gange om ugen og spiller kampe derudover

 

Fællesspisning med modstanderne
Efter pigernes kamp, og før drengene skal på banen, spiser holdene fra HMI og BVSC aftensmad sammen i klubbens restaurant. Spillerne sidder blandet ved bordene, danskere og ungarer imellem hinanden, og inden længe fylder smil og grin lokalet.

16-årige Margrethe Johansen synes, det var en rigtig god oplevelse at møde modstanderne udenfor banen.
”Det var virkelig fedt. Jeg er simpelthen så glad for, at det var muligt”, siger hun, og tilføjer:

”I begyndelsen var det lidt svært, hvordan man skulle bryde isen. De snakkede ungarsk, og vi snakkede dansk – på kryds og tværs. Og ingen fattede noget som helst. Men stille og roligt begyndte vi at tale engelsk sammen. Vi hørte fx om hinandens hverdag. Det var spændende”.

For fløjspilleren Magnus Haurum var sprogforskellen mest en udfordring på banen. Det er første gang, han spiller mod et udenlandsk hold.

”Vi ved ikke, hvad modstanderne sætter op, når vi ikke kan forstå, hvad de siger. Det er noget andet, når man spiller mod danskere, hvor man forstår sproget. Der kan man bedre gennemskue, hvad de mener med deres systemer, og så ved man, hvor man skal stille sig”, forklarer han.

Hannah Jelling er delvis enig med sine to kammerater i, at sproget kan forvirre lidt, men hun er mest forundret over hvor stor forskellen i niveauet var på holdene.

”I Ungarn skal man være rigtig god for at få en plads på holdet, og det kunne vi godt mærke… det var svært. De havde en bred variation. De var alle dygtige, og der var ingen positioner, der haltede”, forklarer bagspilleren.

 

Spisning-sammen-imellem-kampene_HMI

Spillerne fra HMI og BVSC finder hurtigt ud af, at kommunikationen foregår bedst på engelsk

 

Højt niveau hos begge lokale hold
Både pigerne og drengene fra HMI fik nogle gode, udfordrende kampe i Budapest, først mod klubben BVSC og derefter mod Ferencváros Håndboldakademi. I Ungarn er håndboldsporten organiseret anderledes end i Danmark. Her er fokus på eliteidræt, hvor de bedste spillere udvælges i en ung alder, hvilket betyder, at niveauet hos ungdomsspillerne generelt er højere, end vi oplever det i Danmark, hvor breddeidræt er mere udbredt.

Nicolai Kjellerup synes, det var både svært og sjovt at spille mod de ungarske hold.

”De spiller håndbold på en helt anderledes måde, end vi gør i Danmark. De dækker meget offensivt op og spiller meget aggressivt og hurtig håndbold. Her bliver vi udfordret på en hel anden måde, som betyder, at vi skal til at tænke og agere anderledes”, siger den 16-årige playmaker.

Til trods for nødvendigheden af at HMI måtte låne en målmand hos BVSC, grundet en skade hos den danske målmand under opvarmningen, synes Nicolai Kjellerup, at det var en god kamp. Stemningen var fin, ikke mindst fordi holdene havde spist sammen og joket lidt med hinanden inden kampen, mener han.

”Vi nåede at snakke med nogle af spillerne om vores interne jokes, fx at vi kan finde på at lave jublescene, hvis vi scorer. I kampen lavede en af deres spillere så ’jublescenen’, det var ret sjovt. Det kunne vi godt grine lidt af sammen”, smiler han.

Playmakeren har tre gange deltaget i det internationale Partille Cup i Sverige med sit klubhold i Skanderborg. For ham er det meget givende ’at komme rundt i verden’ ved at snakke med spillere fra andre lande og på den måde få indsigt i andre kulturer, fortæller han.

 

Håndboldlinjen-i-Budapest_Hou-Maritime-Idrætsefterskole

Playmaker Nicolai Kjellerup (t.h.) gør klar til træningskamp mod Ferencváros

 

Forbud mod at snakke med modstanderne
Muligheden for at snakke med spillere fra andre lande havde ungarsk fødte Hanna Mezei ikke, da hun var ung elitespiller i Budapest. Under Den kolde krig, hvor hun voksede op, var det forbudt.

54-årige Hanna Mezei har en lang håndboldkarriere bag sig. Hun kom til Danmark i 1992, som den første udenlandske pro håndboldspiller og sluttede på højt plan i GOG i 1995. I dag bor hun med sin danske mand i Svendborg, så hun var rejst i forvejen til den ungarske hovedstad for at kunne modtage håndboldlinjen i lufthavnen. Som guide under opholdet i Budapest introducerede hun eleverne til livet uden for hallerne – seværdigheder, kulturen og landets historie.

Den tidligere topspillers fortælling om sin barndom og tiden under Den kolde krig, hvor elitehåndbold fyldte meget, gjorde stort indtryk på eleverne.

”Jeg synes, det var vildt at høre om, hvor lukket det var dengang”, siger Margrethe Johansen med forundring i stemmen, og tilføjer:

”Da Hanna deltog i Partille Cup og Dronninglund Cup i 1985, måtte hun og de andre spillere ikke tale med andre end deres egne holdkammerater. Fra kl. 20.00 skulle de opholde sig i de klasselokaler, hvor de skulle overnatte, og låse døren, så ingen kunne komme i kontakt med dem”.

Når Hanna Mezei kom hjem fra stævner i udlandet, havde hun forbud mod at fortælle om sine oplevelser, og der var generelt strenge restriktioner, husker hun. Familier måtte kun rejse mod Vesten én gang hvert tredje år, og det var kun tilladt at veksle 40 dollars i løbet af de tre år. Som håndboldspiller var det kun muligt at få visum, fordi holdet var inviteret af et af de vestlige lande, og hjemkomstdato og tidspunkt skulle strengt overholdes for at undgå problemer med myndighederne.

Opdragelsen var, ifølge Hanna Mezei, meget anderledes end i Danmark. Familiehierarkiet var tydelig: far, mor, børn. Børnene måtte ikke sige deres mening, hverken i familien, i skolen eller på håndboldholdet. Og ingen, hverken børn eller voksne, kunne sige deres mening offentligt, da de var bange for, at nogen skulle anmelde en – måske naboen eller ens ven.

Fortællingerne gjorde indtryk på eleverne, og Nicolai Kjellerup er ikke i tvivl om, hvad han husker bedst.

”Det der gjorde størst indtryk på mig var, da Hanna fortalte om kommunismen og hendes egen situation. Da hun kom til Danmark, vidste hun i starten ikke, hvad hun skulle sige, når træneren efter kampen spurgte, hvordan spillerne synes, kampen var gået, eller hvad de kunne gøre bedre. Hun var vant til ikke at måtte sige sin mening eller udtrykke sine holdninger”.

Hanna-Menzei-fortæller-om-Den-kolde-krig_Hou-Maritime-Idrætsefterskole

Ved Fishermen’s Bastion fortæller Hanna om sin barndom og opvækst under Den Kolde Krig

 

Sammenhold, slangebøf og helsebad
De fire efterskolekammerater, Margrethe Johansen, Magnus Haurum, Hannah Jelling og Nicolai Kjellerup, er enige om, at turen til Budapest var rigtig god. De er kommet tættere på flere af deres håndboldkammerater og synes, det har været fedt at opleve sammenholdet på linjen, fortæller de enstemmigt. Margrethe Johansen understreger, at de mange kulturindtryk har haft betydning for hendes oplevelse.

”I forstæderne, hvor hallerne ligger, kunne jeg bedre se, hvor fattigt landet er, hvilket vores guide havde fortalt os om – et resultat af krig og kommunisme. Jeg så hjemløse på gaderne, og bygningerne var ikke så velholdte, som inde i centrum, hvor vi boede. Der var også stor forskel på Buda og Pest… det var nærmest som at komme ind i en helt ny verden, når vi krydsede Donau og stod i Buda”, fortæller hun.

Forstander Peter Gordon er glad for, at eleverne har haft en spændende og lærerig linjetur.

”Det er første gang, vi laver en linjetur til Budapest, og jeg kan høre på eleverne, at kombinationen af håndbold, kultur og historie har været god”, siger han og tilføjer:

”På banen fik de kamp til stregen og vigtig læring med hjem i bagagen. Spillerne har fået mulighed for at prøve sig selv af i omgivelser, hvor sprog, teknisk gode modstandere og anderledes træningsfaciliteter stiller andre krav til dem. Jeg hører også om besøg i helsebad, slangebøf på menukort og salsa-dans og er sikker på, at turen har budt på mange fælles, kulturelle oplevelser, som eleverne altid vil huske”, siger forstanderen og smiler.

 

Aften-i-Budapest_Håndboldlinjen-på-HMI

En flok glade og trætte håndboldelever efter kampe, sightseeing og shopping

 

 

Træning før dagens første kamp

Senere på dagen venter den første kamp mod et lokalt hold

Modstanderne er tekniske gode og hurtige på fødderne – hvad gør vi så?

Spændingen på bænken stiger

En spændende og udfordrende kamp

Transporten til og fra træning og kamp foregår med metro – nemt og hurtigt

Byrundtur i Budapest med kort stop ved Donau