Sejlerlinjen

Sejlads på HMI

fixed-sejlads

Et hav af sejleroplevelser venter på dig

Sejlads er meget mere end vind i sejlene og timer på vandet. På HMI’s Sejlerlinje bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor glæden ved sejlads, oplevelser og personlig udvikling er i centrum. Uanset om du har sejlet i mange år eller blot har lyst til at udvikle dine færdigheder, får du mulighed for at udfordre dig selv og opleve naturen fra en ny vinkel.

På Sejlerlinjen kombinerer vi praktisk sejlads med undervisning i blandt andet sikkerhed, navigation, bådhåndtering og samarbejde. Du lærer at træffe beslutninger, tage ansvar og arbejde tæt sammen med andre, når vi er på vandet. Samtidig udvikler du dine sejlerfærdigheder gennem målrettet træning og spændende udfordringer.

Med vandet som klasseværelse og naturen som ramme får du unikke oplevelser og erfaringer, som rækker langt ud over sejladsen. På HMI’s Sejlerlinje styrker du både dine faglige kompetencer, dit selvværd og dine evner til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor alle arbejder mod fælles mål.

På Sejlerlinjen på HMI får du

Bedre sejlerfærdigheder. Engagement og ønsket om at lære er en forudsætning

Teamworkkompetencer. At få et samarbejde til at fungere optimalt stiller krav til alle besætningsmedlemmer

Erfaring med vedligeholdelse af både

Færdigheder i at læse vejrudsigter

Enestående naturoplevelser

Du kan forvente og glæde dig til…

• Tre træningspas om ugen med mulighed for mere
• Undervisning af et kompetent og passioneret trænerteam
• Stort fokus på din personlige udvikling
• Et forpligtende fællesskab
• Læring om taktik, strategi og navigation

Kurser

Duelighedsbevis får du mulighed for at erhverve dig på HMI. Du kommer helt i dybden med både den teoretiske og den praktiske del, inden forløbet afsluttes med prøver i både teori og sejlads.

SRC-certifkat (VHF) får du også mulighed for at tage under dit ophold – et vigtigt sikkerhedsredskab for alle sejlere.

 

Linjeture

At komme på sejltur sammen vægter vi højt. Udover de skemalagte timer, sejler vi sammenlagt næsten en måneds tursejlads i skolens både.

Du kommer til at bruge dine sejlerkompetencer og får mulighed for at nyde fællesskabet med dine kammerater i Danmarks hyggelige havne. I foråret tager vi på en lidt længere tur i Det Fynske farvand.

Hen på skoleåret, når I har gennemført teorien i duelighed og radiocertifikat, sætter vi kursen mod et andet område, hvor I skal navigere i nyt farvand.

Læs artiklen om linjeturen til Grækenland (april 2022):
Efterskoleelever på jomfrusejlads i det græske øhav
.

Video: Linjetur til Grækenland

Linjeturen har de sidste år gået til det græske øhav.

Du ser her en lille video fra en af turene: klik på billedet (YouTube).

 

Stævner og kapsejlads

Kapsejladsens intensitet og action prøver du også kræfter med under dit efterskoleophold på HMI.

Sammen med dine sejlerkammerater har mulighed for at deltage i…

Oxbridge Cup, hvor vi sejler mod andre efterskoleelever

Matchrace i Hou

Kapsejladser arrangeret af Hou Sejlklub

HMI-skipper-kørekort

Har du lyst til at sejle selv i din fritid på HMI, så er det også en mulighed.

I foråret kan du gennemgå en praktisk og teoretisk prøve, og når du har bestået begge prøver, modtager du dit ‘HMI-skipper-kørekort’.

‘HMI-skipper-kørekort’ giver dig lov til at sejle ud på egen hånd sammen med dine kammerater.

Hør Josefine og Martin fortælle om Sejlerlinjen på HMI

Josefine:
“Sejlerlinjen er for alle, for eksempel har jeg aldrig sejlet før jeg kom her på efterskolen”

Martin:
“Jeg har sejlet i 9 år… De gode sejlere bliver sat sammen med dem, som har sejlet lidt mindre”

.

Kapsejlads rundt om Hou Røn. Foto: Christian R. Brolund (tidligere elev)

Fællesskab på Sejlerlinjen

Kort og kompas har også en plads i skemaet

Prøv kræfter med flere bådtyper på HMI

Linjeture er også en del af efterskoleopholdet

På HMI lærer du også at vedligeholde grej og både

I kapsejladser får du prøvet dine færdigheder af

Et ‘HMI-skipper-kørekort’ giver adgang til, at du må sejle selv i fritiden

HMI’s både ligger fast i Hou Havn, der ligger så tæt på skolen, at eleverne kan cykle dertil på få minutter

Undervisere på Sejlerlinjen

Jacob Karstoft Ebbensgaard Jacob Karstoft Ebbensgaard
Jacob Karstoft Ebbensgaard
Gruppelærer
Sejlads & matematik
Niels-Schmidt_Hou Maritime Idrætsefterskole Niels Schmidt sejlerlærer på HMI
Niels Schmidt
Underviser
Sejlads & boardsport
Rasmus M. Pedersen Rasmus M. Pedersen
Rasmus M. Pedersen
Underviser
Sejlads

Spørgsmål og svar om Sejlerlinjen

Er du nysgerrig på linjen? Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest møder fra elever og forældre. Læs mere om aktiviteterne, fællesskabet og de oplevelser, der gør Sejlerlinjen på Hou Maritime Idrætsefterskole til noget særligt.

Ja, på HMI optager vi både nybegyndere og erfarne sejlere på sejlerlinjen, hvilket undervisningen tager højde for. Det vigtigste er, at du udvikler dig – ikke hvor god du er fra start.

På Hou Maritime Idrætsefterskole er der som udgangspunkt sejlads-undervisning tre gange ugentligt. Dertil kommer weekendture, linjetur og ikke mindst vores afsluttende sejlerlejrskole, som alle elever på skolen deltager i.

På HMI er det erfarne og uddannede sejlere, der underviser i sejlads. De er vant til at undervise unge mennesker og har selv sejlet i rigtig mange år. Eleverne på sejlerlinjen er del af den øvrige efterskole, på lige fod med elever fra andre linjer. Fællesfag, boglige fag og undervisning i projektklasse foregår eksempelvis sammen med efterskolens øvrige elever.

På en maritim efterskole får du både almindelig boglig undervisning samt praktisk og teoretisk undervisning i sejlads. Teoretisk arbejder du med navigation, fyr og bøjer, søkort og vigeregler, mens du i praksis lærer at håndtere båden, lægge til, sejle efter kompas og håndtere en ‘mand over bord’-situation.

Nej, det skal du ikke. På Sejlerlinjen på HMI får eleverne undervisning i både praktisk og teoretisk duelighed, som afsluttes med prøver.

Vi råder over vores egne kølbåde (primært J/80’ere), som har fast plads i Hou Havn. Havnen ligger så tæt på skolen, at eleverne kan cykle dertil på få minutter.

Ring, skriv og kom på besøg

Har du spørgsmål eller overvejelser om et sejlerår på HMI, så er du altid velkommen til at kontakte skolen og skolens sejlerlærere.

Kom forbi til et besøg og mærk stemningen, se vores faciliteter og mød skolens medarbejdere og nuværende elever – det er den allerbedste måde at finde ud af, om du kunne tænke dig et efterskoleår hos os.

Vi er altid åben for en rundvisning og en snak.

Vælg et sekundært linjefag

Læs om de forskellige linjefag, som du kan vælge på HMI.

Andre primære linjefag

Er du interesseret i at læse om vores andre primære linjefag, så kan du læse om dem her: Fodbold – Håndbold – Outdoor & Adventure – Fodbold Keeper – Håndbold Keeper