Sejlads

Sejladslinjen på HMI

fixed-sejlads

Et hav af sejleroplevelser venter på dig

Et efterskoleår på sejlerlinjen, med fællesskabet i højsædet, giver dig helt unikke oplevelser sammen med dine kammerater.

Om du er en erfaren sejler eller endnu har din første sejltur til gode, spiller ikke den store rolle – bare du har lyst til at lære.

På Sejladslinjen på HMI får du

Bedre sejlerfærdigheder. Engagement og ønsket om at lære er en forudsætning

Teamworkkompetencer. At få et samarbejde til at fungere optimalt stiller krav til alle besætningsmedlemmer

Erfaring med vedligeholdelse af både

Færdigheder i at læse vejrudsigter

Enestående naturoplevelser

Du kan forvente og glæde dig til…

• Tre træningspas om ugen med mulighed for mere
• Undervisning af et kompetent og passioneret trænerteam
• Stort fokus på din personlige udvikling
• Et forpligtende fællesskab
• Læring om taktik, strategi og navigation

Kurser

Duelighedsbevis får du mulighed for at erhverve dig på HMI. Du kommer helt i dybden med både den teoretiske og den praktiske del, inden forløbet afsluttes med prøver i både teori og sejlads.

SRC-certifkat (VHF) får du også mulighed for at tage under dit ophold – et vigtigt sikkerhedsredskab for alle sejlere.

 

Linjeture

At komme på sejltur sammen vægter vi højt. Udover de skemalagte timer, sejler vi sammenlagt næsten en måneds tursejlads i skolens både.

På turene kommer du både til at bruge dine sejlerkompetencer og får mulighed for at nyde fællesskabet i Danmarks mange, hyggelige havne. I foråret tager vi på en lidt længere tur i Det Fynske farvand.

Hen på skoleåret, når du har gennemført teorien i duelighed og radiocertifikat, sætter vi kursen mod Kroatien, Grækenland eller et andet dejligt sted, hvor du, sammen med dine kammerater og en voksen sejler, skal styre en større sejlbåd i et nyt farvand.

Læs artiklen om linjeturen til Grækenland (april 2022):
Efterskoleelever på jomfrusejlads i det græske øhav
.

 

Video: Linjetur til Grækenland

Linjeturen har i april 2022, 2023 og 2024 gået til det græske øhav.

Her ser du en lille video fra en af turene.

Tag med på linjetur i Grækenland ved at klikke på billedet (YouTube).

 

Stævner og kapsejlads

Kapsejladsens intensitet og action prøver du også kræfter med under dit efterskoleophold på HMI.

Sammen med dine sejlerkammerater har mulighed for at deltage i…

Oxbridge Cup, hvor vi sejler mod andre efterskoleelever

Matchrace i Hou

Kapsejladser arrangeret af Hou Sejlklub

HMI-skipper-kørekort

Har du lyst til at sejle selv i din fritid på HMI, så er det også en mulighed.

I foråret kan du gennemgå en praktisk og teoretisk prøve, og når du har bestået begge prøver, modtager du dit ‘HMI-skipper-kørekort’.

‘HMI-skipper-kørekort’ giver dig lov til at sejle ud på egen hånd sammen med dine kammerater.

Hør Josefine og Martin fortælle om sejlerlinjen på HMI

Josefine:
“Sejlerlinjen er for alle, for eksempel har jeg aldrig sejlet før jeg kom her på efterskolen”

Martin:
“Jeg har sejlet i 9 år… De gode sejlere bliver sat sammen med dem, som har sejlet lidt mindre”

.

Fællesskab på Sejlerlinjen

Kapsejlads rundt om Hou Røn. Foto: Christian R. Brolund (elev årgang 2020/21)

Efterskolelivet på HMI er godt

På HMI lærer du også at vedligeholde grej og både

Linjeture er en del af efterskoleopholdet

Til kapsejladser får du prøvet dine færdigheder af

Prøv kræfter med flere bådtyper på HMI

Et ‘HMI-skipper-kørekort’ giver adgang til, at du må sejle selv i fritiden

Undervisere på Sejlads

Jacob Karstoft Ebbensgaard
Gruppelærer
sejlads, matematik

Det at vi på HMI ser ‘det hele menneske’, og kan opleve elevernes udvikling hen over året, har stor betydning for mig. Her er også kort fra tanke til handling, og det, synes jeg, er fedt. Jeg er vild med at undervise i matematik og sejlads – og sejlerweekender, sejlerlejr og sejlerlinjetur er prikken over i’et.

Som du måske allerede fornemmer, er jeg bidt af en gal sejler – sol, vand, en båd og lidt vind er den bedste cocktail. En laaang sejlerferie med familien står derfor altid højt på ønskelisten. Skiløb er heller ikke helt tosset, og især langrend ligger mit hjerte nært, så det skal der også helst findes plads til i ferieplanlægningen.

Skiskydning fascinerer mig, her skal man virkelig gøre sig umage. Og lige præcis at gøre sig umage betyder noget for mig. Om det er i køkkenhaven, på løbeturen, i skolen eller på arbejdet, så skal vi gøre vores bedste.

Niels-Schmidt_Hou Maritime Idrætsefterskole Niels Schmidt sejlerlærer på HMI
Niels Schmidt
Underviser
sejlads, boardsport
Rasmus M. Pedersen
Rasmus M. Pedersen
Underviser
sejlads

Jeg elsker energien, der er på HMI. Uanset om det er i hallen, i spisestuen eller i særdeleshed på havnen, hvor jeg selv tilbringer mest tid med eleverne. En energi, der ikke helt kan beskrives, men kun opleves, og som gør, at jeg altid møder ind på HMI med et smil på læben.

At se elevernes udvikling i løbet af et efterskoleår – både som sejlere, som kammerater og som mennesker – motiverer mig og gør mig glad.

Når jeg ikke er på HMI, studerer jeg til lærer på læreruddannelsen i Aarhus. Min fritid bruger jeg selvfølgelig helst på vandet. Derudover går jeg en del op i fodbold, primært engelsk, hvor Liverpool FC har en stor plads i mit hjerte.

Ring, skriv og kom på besøg

Har du spørgsmål eller overvejelser om et sejlerår på HMI, så er du altid velkommen til at kontakte skolen og skolens sejlerlærere.

Kom forbi til et besøg og mærk stemningen, se vores faciliteter og mød skolens medarbejdere og nuværende elever – det er den allerbedste måde at finde ud af, om du kunne tænke dig et efterskoleår hos os.

Vi er altid åben for en rundvisning og en snak.

Vælg et sekundært linjefag

Læs om de forskellige linjefag, som du kan vælge på HMI.

Andre primære linjefag

Er du interesseret i at læse om vores andre primære linjefag, så kan du læse om dem her: FodboldHåndboldOutdoorFodbold KeeperHåndbold keeper