Efterskoleelever på jomfrusejlads i det græske øhav

48 elever fra Hou Maritime Idrætsefterskole kastede sidst i april fortøjningerne i Alimos Marina, lidt uden for Athen, og satte kurs mod små græske øer og bugter.

Forude ventede seks dages sejlads i ukendt farvand, udsigten til at navigere en 44 fod sejlbåd og muligheden for at afprøve den teori og erfaring, som eleverne har tilegnet sig på Sejlerlinjen hjemme i Hou. Det er første gang, at skolen laver linjetur til Middelhavet.

Kirkeklokkerne bimler, de første fiskere kommer ind med dagens fangst og i et cockpit på en af sejlbådene sidder danske 16-årige Freja Clausen. Hun er vågnet tidligt og nyder det stille liv ved havnepromenaden i den lille by Poros, hvor sejlereleverne og deres lærere fra Hou Maritime Idrætsefterskole har tilbragt natten.

Langsomt sender solen sine stråler ud over bjergsiden og de pastelfarvede huse på skråningen ned mod vandet. Lyden af unge, danske stemmer blander sig snart med morgentravlheden og støjen fra knallerter, de små farverige taxibåde, der sejler i pendulfart over strædet til havnebyen Galatas på den modsatte bred, og de travle skraldebiler, der indsamler affald hos byens tavernaer og caféer.

Dagens seks skippere, én fra hver elevbåd, møder op til skippermøde på lærerbåden for at planlægge dagens sejlads og destination. Sammen vurderer lærere og elever vindretninger, vejrudsigter, distancer og forventninger til pladsforhold i forskellige havne, inden valget træffes, og skipperne kan vende tilbage til hver deres båd og videreformidle beslutningerne fra mødet til deres besætning.

Iført redningsvest melder kaptajnen på sejlbåden Sicily ’klar til afgang’. Fortøjningerne glider i vandet i samme rolige tempo, som den ca. 40 meter lange ankerkæde ruller op. I det øjeblik ankeret er fri af vandet giver kaptajnen tegn til styrmanden, som straks navigerer båden sydpå. Forude venter en smuk ankerbugt med azurblåt vand, nord for øen Dokos.

Planlægning af dagens sejlads er en fælles opgave på linjeturen

Et stort ansvar at styre en stor båd
16-årige Emil Gundborg har sejlet kølbåd med sine forældre, siden han var lille, og er en erfaren jollesejler. Han synes, det er en stor oplevelse at sejle i Grækenland.

”Det er fedt at navigere i et farvand, som man ikke er vant til. Vi havde hver især en dag som skipper. Det var et stort ansvar at styre en så stor båd som Sicily. I begyndelsen var det udfordrende at lægge til. I Grækenland kaster man jo anker og bakker ind, så hækken ligger helt op mod kajen”, fortæller Emil Gundborg begejstret.

På førstedagen øver eleverne ’mand-over-bord’. Ifølge den danske sejlerelev er det anderledes, end hvad han og kammeraterne kender fra Hou.

”De store både sejler på en anden måde, og de stopper ikke lige så hurtigt som J80’eren. Der er pludselig også noget længere op, når man skal trække manden op. Det skal man lige vænne sig til. Det er godt at have prøvet, hvis man skulle få brug for det”.

For mange af eleverne er det nyt at sejle med rat, men ikke for Emil Gundborg. Han har prøvet det før i sine forældres båd, men det gør ikke følelsen mindre fantastisk, understreger han.

”Man føler sig stor, på toppen af verden, når man står der og styrer en 13-14 meter lang båd. Man føler sig som herren over det hele. Det hele er ligesom lidt større. Det er rigtig fedt”.

Emil Gundborg håber at spotte delfiner i løbet af dagen

Eleverne omsætter teori til praksis

Sejlereleverne fra HMI har brugt vinteren på at tage duelighedsbevis. På linjeturen i Grækenland får de mulighed for at afprøve teorien i praksis. Det sætter Sarah Kjær-Jepsen på 16 år pris på i dag. Hun fortæller:

”Da vores lærer, Jacob, en dag på havet siger, at vi skal slå navigationen fra, er jeg lidt sådan: ”Arrgh, det bliver vist lidt for spændende”, men vi prøvede os stille og roligt frem, og ved lidt hjælp fra Jacob finder vi ud af, hvor vi er, og hvilken kurs vi skal sejle. Dér lærte jeg at bruge en parallel kurslineal. Og ved at bruge pejlekompas kunne vi pejle til et bjerg på en ø. Det var virkelig fedt at bruge det, vi havde lært hjemme på skolen”.

På hver elevbåd overnatter otte personer. Eleverne står selv for planlægning og indkøb undervejs, laver selv mad og fordeler øvrige opgaver imellem sig. Under sejladsen har hver elevbåd en officer (sejlerlærer/coach) med ombord, og så snart båden er i havn eller har kastet anker for natten, forlader læreren båden, for først at vende tilbage næste morgen.

17-årige Julia Borges er en del af besætningen på båden Schumann. Hun finder tryghed i at have en officer ved sin side, når hun står ved roret.

”Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle være styrmand. Vi skulle både sætte sejl og krydse. Men Poul Erik (sejlerlærer, red.) var hele tiden lige ved siden af, og ham kunne man altid spørge, hvis man var lidt usikker. I stedet for bare at tage over, fortæller han, hvad man skal gøre. Det er virkelig rart. På den måde lærer vi noget nyt, og det er nemmere at forstå, fordi vi selv gør det”, fortæller hun.

Julias Borges: Det var så fedt at sejle i Grækenland. Det var som at se det på tv, men så bare i virkeligheden.

Turen har ifølge Julia Borges været god for fællesskabet og muligheden for at skabe nye relationer. Hun er kommet tættere på nogle af de andre elever på sejlerlinjen.

”Vi levede jo sammen og skulle håndtere udfordringer sammen, og vi lærte hinanden at kende på nogle andre måder, end vi gør på skolen. Jeg så nye sider hos de andre. Det var mega fedt”, forklarer hun.

Sarah Kjær-Jepsen mener også, at livet ombord på båden betyder meget for fællesskabet.

”Det var sindssygt fedt bare at være os otte unge på en båd i Grækenland. At få det ansvar. Alle skulle gøre noget, for at det blev en god tur. Og det gjorde vi. Alle havde det mindset, at det skulle blive godt. Og det blev det virkelig”, udtaler den 16-årige efterskoleelev.

Sarah Kjær-Jepsen: Det var Over the Top vildt
Der er stor forskel på bådene i Grækenland og Hou. Skolens J80’ere er ikke så store, og de har ikke køkken og toilet. De græske sejlbåde navigeres med rat og forsejlene er selv-vendende, modsat på skolens både, hvor eleverne vender sejlene manuelt og sejler med rorpind. De store både er langsommere til at reagere, hvor imod en J80’er eksempelvis hurtigt kan dreje om sig selv.

Sarah Kjær-Jepsen er glad for, at hun har prøvet begge typer både og begge former for sejlads i løbet af sit efterskoleophold. Hendes øjne lyser, når hun bliver spurgt til det mest værdifulde ved turen til Grækenland.

”At få sådan en ekstraordinær oplevelse med sine efterskolevenner, det er virkelig fedt… Og så var det virkelig fedt, da der kom vind, og vi var oppe at krænge, og der kom rorpres. Det var Over the Top vildt”, siger hun, og kommer med en afsluttende kommentar:

”Jeg skal ud at sejle et år sammen med min familie til Caribien. Jeg tænkte faktisk meget på den tur, da jeg var i Grækenland (…). Nu har jeg ligesom set, hvordan jeg tror, det kommer til at blive. Hvis det er sådan i et år… det vil jo bare være helt fantastisk”.

Sarah Kjær-Jepsen sammen med efterskolekammeraten Rumle Mathiesen i Grækenland

Forstander Peter Gordon er glad for, at eleverne har fået så mange oplevelser og ny læring med i bagagen.

”Det er første gang, vi laver linjetur for Sejlerlinjen i Middelhavet, og det er skønt at se, hvor meget eleverne har fået ud af turen – både i forhold til sejlerkompetencer, skipperansvar og sejlerglæde. Det har været aldeles enestående at opleve. Vi var heldige med vejret og fik både solrige dage og en dag med rigtig god vind. Turen har levet op til vores forventninger. Og måske lidt til… delfiner og havskildpadder ser vi ikke så ofte i de danske farvande”, siger forstanderen med et smil.