Faciliteter

Moderne undervisning i gammeldags landsbyidyl

Flere af de oprindelige bygninger fra den store gård Bjørnkjær, fra begyndelsen af 1900-tallet, er smukt bevaret og stadig i brug.

Adskillige nyere bygninger, herunder Lille Bjørnkjær, idrætshallen og ikke mindst vores nye undervisnings- og administrationsbygning fra sommeren 2021, er kommet til i tiden efter årtusindskiftet.

Eleverne bor i 2-, 3- og 4-personers-værelser – piger og drenge bor på værelser hver for sig, men på samme gang.

Værelserne, der er spredt ud over skolens område, er forskellige både i størrelse og form, og de bidrager alle til den unikke, varierede og hjemlige stemning, som HMI har.

Klassiske og moderne faciliteter

HMI råder i dag over et 25.000 m2 stort areal med klassiske og moderne faciliteter.

Ud over de mange værelser, opholdsstuer, spisesal, køkken, veludstyrede undervisningslokaler, foredragssal, musiklokale, fitnesslokale, idrætshal og adskillige værksteder, har vi en flåde bestående af J/80ere, laserjoller, SUPs, havkajakker, surfgrej og tilhørende sikkerhedsudstyr.

Et fantastisk udenomsareal med boldbaner, goalstation, beachvolleybane, outdoorområde, atriumgårde og hyggelige haver tilbyder vi også. Og så ligger vi blot et stenkast fra skov og strand.

Holdet bag Hou Maritime Idrætsefterskole

Vores nye undervisnings- og administrationsbygning fra sommeren 2021

Venindehygge i haven

Fitness bruger piger og drenge både i undervisning og i fritiden

Et af vores hyggehjørner på skolen

HMI’s GoalStation benytter eleverne både sommer og vinter

Hallen benytter eleverne både i undervisning og i fritiden

Eleverne bor på 2-, 3, og 4-sengs værelser

Beachvolleybanen bliver flittigt brugt på HMI

Havet er vores nabo, med rigtig gode muligheder for vandaktiviteter

På HMI er der altid noget at lave i fritiden