Lær at elske din krop, leve sundt, træne og ha’ det godt
Fitness Piger giver dig mulighed for at dyrke både det rå og det bløde samt den indre og den ydre sundhed.
Undervisningen er bygget op omkring perioder, hvor du afprøver forskellige former for fitnesstræning.
Vi skal have sved på panden og har både fokus på holdtræning og individuel træning.
På Fitness Piger får du
Styrketræning
Kost og træningsteori
Vejrtrækningsøvelser
Mobilitetstræning og udstrækning
Nem adgang til træningsfaciliteter udenfor skoletid
Du kan forvente og glæde dig til…
• To træningspas om ugen
• Undervisning af kompetente instruktører
• Træning i HMI’s fitnesslokale og i Hou Hallen
• Udendørs træning fx ved stranden
• Både individuel træning og holdtræning
Mobilitetstræning og udstrækning
Du har et højt træningsniveau og dine muskler bruges konstant.
Med mobilitetstræning, udstrækning og yoga sikrer du, at dine muskler ikke ‘forkortes’ og bliver stramme. Det samme gør sig gældende for dine sener og led.
Du minimerer dermed risikoen for skader og øger samtidig din mulighed for at tage din præstation til det sidste niveau.
Målrettet træning med fokus på
Cardiotræning (fx bike, dans, thai-bo og løb)
Kettlebells
Styrketræning
Bodytoning
Yoga og afspænding
Events
Du får mulighed for at deltage i et spændende event i løbet af dit efterskoleophold.
Mud Race, Adventure Race eller militær forhindringsbane kunne være en mulighed – det varierer fra år til år, hvilket event vi deltager i.
Undervisere på linjefaget Fitness Piger
Sved på panden og pulsen op! – jeg er lidt af en træningstosse. Især løber og styrketræner jeg, men jeg spiller også en masse håndbold. Jeg kommer fra en lidt nørdet familie, hvor vi ser rigtig meget håndbold, og vi konkurrerer gerne om at komme Bent Nygaard i forkøbet.
Jeg elsker at være sammen med unge mennesker. Deres livsglæde, umiddelbarhed og humor fylder mig med energi. At være med til at udvikle dem og gøre en forskel for den enkelte elevs trivsel og udvikling motiverer mig. Jeg elsker at opleve, når eleverne lykkes på det faglige, personlige, sociale og sportslige plan.
Selv om jeg er lidt af en energibombe og sjældent sidder stille, så elsker jeg en hyggelig stund med en kop kaffe og et slag whist eller et godt brætspil med gode venner.
Andre sekundære linjefag
Er du interesseret i at læse om vores andre sekundære linjefag, så kan du læse om dem her:
Kan jeg se alle linjefag ét sted?
Ja, du har mulighed for at se alle de forskellige linjefag, som du kan vælge imellem på HMI – både de primære og de sekundære linjefag.