HMI Påske Håndboldcamp 2026

fixed-fodbold

Klar til Håndbold, Fællesskab og Efterskoleliv?

Kom til håndboldcamp på Hou Maritime Idrætsefterskole!

Er du vild med håndbold, og har du lyst til at kickstarte din påskeferie med to dage fyldt med fart, teknik og nye venner? Så er HMI Håndboldcamp lige noget for dig!

Vi slår dørene op til et par intense dage, hvor du får chancen for at mærke det unikke efterskoleliv helt tæt på.

Hvad kan du glæde dig til?

Træning i øjenhøjde: Vores dygtige nuværende elever står for undervisningen. De har gennemført deres træneruddannelse og brænder for at give deres passion videre til dig.

Bliv udfordret: Uanset om du er begynder eller øvet, sørger vores erfarne håndboldlærere for, at du bliver matchet og udfordret på dit niveau.

Målmandstræning: Er du holdets sidste skanse? Vi tilbyder specialtræning for målmænd begge dage.

Mere end bare håndbold: Når harpiksen er vasket af hænderne, hygger vi med klassiske efterskoleaktiviteter og socialt samvær, så du kan lære de andre deltagere at kende.

Sidste frist for tilmelding: 15. marts 2026

Ja tak, jeg ønsker at tilmelde mig HMI Påske Håndboldcamp

Praktisk information

Sted: Hou Maritime Idrætsefterskole

Tidspunkt: Mandag 30. marts (ankomst kl. 9.00-9.30) til tirsdag 31. marts (afhentning kl. 16.00-16.30).

Hvem kan deltage: Friske piger og drenge i årgangene U11, U12 og U13.

Overnatning: Vi sover sammen på efterskolen – husk liggeunderlag og sovepose!

Pris: Kr. 250,- inkl. træning, aktiviteter, eksklusiv camp-T-shirt, overnatning og forplejning.

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os på kontoret eller skrive direkte til camp-ansvarlig Leon Henriksen på mobil: 3114 1178 eller mail: lh@hmi.dk.

Vi glæder os til at se dig til nogle uforglemmelige dage på HMI!

 

Vi tager forbehold for ændringer.

Professionelle trænere

HMI Påske Håndboldcamp organiseres af ansvarsbevidste og erfarne voksne mennesker.

Underviser og campansvarlig
Leon Henriksen, håndboldtræner på HMI og tidligere assistenttræner for Bjerringbro/Silkeborgs ligahold

Leon Henriksen

Underviser

Katrine Hovgaard Larsen, håndboldtræner på HMI


Underviser

Lars Mousing, håndboldtræner på HMI og elitehåndboldspiller

 

Huskeliste til tasken

Træningstøj og indendørssko

Udetøj og gode løbesko til udendørsaktiviteter

Sovepose og liggeunderlag

Sygesikringsbevis og toiletsager

Egen håndbold (husk navn på)

Se klip fra tidligere håndboldcamp på HMI

Når vi afholder camp på HMI spiller vi naturligvis i vores egen hal, og derudover benytter vi ofte vores lokale hal, Hou Hallen.

Sidste frist for tilmelding: 15. marts 2026

Ja tak, jeg ønsker at tilmelde mig HMI Påske Håndboldcamp

Kampe er naturligvis en del af programmet

Du får et lærerigt og intenst håndboldforløb uanset niveau

HMI Håndboldcamp er for både piger og drenge

Vi både spiser og overnatter på efterskolen

Få nye, sjove og spændende udfordringer i din håndboldtræning

Sjove øvelser er en stor del af HMI Håndboldcamp