Du er her:

Ophavsret til bøger

Copyright

Bøger, hæfter og rapporter udgivet på Hjælpemiddelinstituttets Forlag er omfattet af Lov om Ophavsret (i Retsinfo) (åbner nyt vindue), som i Kapitel 1 - Ophavsrettens genstand og indhold bl.a. siger:

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller
fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

God skik

Materialerne, der alle i kolofonen angiver copyrightsymbolet ©, må ikke kopieres eller udlånes frit, uden at der betales afgift til Copy-dan, jf. §9, stk. 2:

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. 
Såfremt man ønsker at bringe citater fra en bog, er dette tilladt jf. §22
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Det er således tilladt at bringe citater i forbindelse med fx anmeldelser og omtaler af bogen.
Ved anden brug end anmeldelse/omtale er det god skik at rette henvendelse til såvel Forlag som forfatter, inden brug af citatet samt anføre en tydelig kildeangivelse, så læseren ikke er i tvivl om værkets titel, forfatterens navn eller hvem der er udgiver.
Dette gælder, uanset om der er tale om citater i tidsskrifter, nyhedsbreve, sites eller andet.
Det er ikke god skik at udnytte redaktionelt stof kommercielt med salg af et bestemt produkt for øje
Billeder og illustrationer fra bøgerne må ikke bruges i andre sammenhænge, da der er særlig copyright til billeder og illustrationer. Det er naturligvis tilladt at bringe/vise bogens omslag i forbindelse med anmeldelser.

Vi anmoder

Såfremt du bringer omtaler af Forlagets bøger, vil vi blive meget glade for at få et eksemplar af omtalen tilsendt:
Hjælpemiddelinstituttet
P.P. Ørumsgade 11, byg. 3
8000 Århus C
att. Forlaget

Yderligere information

Se www.ophavsret.dk eller kontakt os.
Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk