Du er her:

”Smerter er, hvad patienten siger, gør ondt”

Bilkonference med spændende udstilling og masser af viden om smerter.

Smerter er svære at definere, og nogle gange kan årsagen til smerter være nær umulig at fastslå. Det kan de fleste sagsbehandlere, ergoterapeuter og andre, der arbejder med handicapbiler og borgere med funktionsnedsættelser nikke genkendende til.

Smerterne kan skyldes flere forskellige samspillende faktorer, og smerter opleves forskelligt fra person til person. Som fagperson kan det derfor af og til være svært at vide, hvad man skal stille op.

Det handlede anden del af Hjælpemiddelinstituttets bilkonference 23. august 2011 på Comwell Kolding om.

Bilkonferencen_2011_udstilling_Luana_Leonor_1.jpgHer holdt smertelæge og narkoseoverlæge på Aarhus Universitetshospital Skejby Luana Leonora Jensen (billedet th.) oplæg om ryglidelser og smerter. Hun talte bl.a. om netop oplevelsen af smerter, og hvordan man som fagperson kan vurdere om smerterne er reelle. Hendes eget udgangspunkt for samtalen med smertepatienter var klart:

”Smerter er, hvad patienten siger, gør ondt.”

Luana Leonora Jensen havde bl.a. taget en række cases med til diskussion i salen.


Den ideelle affjedring

En helt anden tilgang til smerte og hvordan ryglidelser kan opstå og forværres, stod svenske Peter Jönsson, VD, M.Sc, ph.d, for. Han forsker i vibrationer og vibrationers påvirkning af kroppen på Center for Vibration Comfort i byen Luleå omkring tusind kilometer nord for Stockholm.

Peter Jönsson gik meget teknisk til værks i sin beskrivelse af vibrationer og deres indvirkning. Så teknisk, at flere deltagere bagefter måtte sande, at ”det var et fint oplæg, men vi har stadig flere spørgsmål end svar i forhold til, hvad vi konkret skal gøre, I sager om smerter og ryglidelser,” som blandt andre kollegerne Mette Randbæk og Henriette Esbjærg fra Varde Kommune formulerede det.

Peter Jönsson kom dog også med konkrete råd, der bl.a. gik på, at forskydelige sæder og luftdæmpning kan mindske den skadelige virkning af vibrationer.

Udstilling – god affjedring afhjælper smerter

Og netop det råd gik igen på konferencens udstilling, for selv om smerter kan være svære at definere, er der heldigvis hjælp at hente, når det gælder lindring af smerter. Ikke bare i form af piller og smertestillende medicin, men også gennem hjælpemidler, der gør det muligt at køre bil og elscooter til trods for svære ryglidelser.

Det havde de seks udstillere, der havde fået plads på konferencens inden- og udendørs udstillingsområde gode bud på.

BRØNDUMSEATS, Carfix Seating, Autohuset Vestergaard, Larsen Autoindretning, Langhøj ApS og Handi Mobil viste produkter og biler frem i konferencens pauser - til deltagernes store begejstring.

bilkonferencen_2011_Birthe stener - Marianne witthøft - Lisbeth Christensen.jpg

”Det er ren luksus, at det hele er samlet ét sted og rigtig fint, at man kan se, mærke og røre ved produkterne,” sagde Marianne Witthøft, teamleder i Kalundborg, der på billedet herover ses sammen med kollegerne Birthe Stener (tv.) og Lisbeth Christensen (t.h.).


Luftkonsoller er ikke kun til lastbilkonferencen_2011_-luftpudeaffjedring.jpgbiler

Et af de produkter, der blev vist frem på udstillingen, var Autohuset Vestergaards luftkonsol (billedet th.). En konsol, der oprindeligt blev brugt i lastbiler, men som kan monteres under alle standardsæder.
 
Luftaffjedringen sørger for, at vejbump og andre ujævnheder ikke påvirker ryggen så hårdt som ellers, og gør det dermed muligt, og mere behageligt, for borgere med svære rygsmerter at køre i bil. Dog kræver luftkonsollen en bil med god højde og er derfor især velegnet til minibusser.

Også Larsen Autoindretning havde fokus på luftaffjedring. Firmaet havde taget en elscooter med, som var tilpasset en kunde med store rygsmerter. Takket være den påmonterede luftkonsol, er køreture på brosten og over vejchikaner ikke længere årsag til voldsomme smerter (billedet th).

”Og så ville konsollen uden problemer også kunne installeres i en bil,” fremhævede firmaets mand på standen.

Skån arme og pas på klemte fingre

Autohuset Vestergaard havde også taget en standard FIAT Ducato med, hvor firmaet særligt fremhævede to Bilkonferencen_2011_udstilling_ratgas_(1_of_3).jpgindretninger.

Det ene var en gasring, der fungerer som gashåndtag, og som monteres på indersiden eller bagpå rattet (billedet th). Fordelene ved gasringen er, at føreren af bilen kan beholde begge hænder på rattet under kørslen og samtidig spare på kræfterne, fordi hænderne hele tiden hviler på rattet. Ringen kan monteres på rattet i alle biler.

Det andet var firmaets ’Butler door’, der ved hjælp af sensorer sikrer, at døren ikke kan smække i over fingre, der ikke er kommet væk fra åbningen (billede nedenfor th.).

bilkonferencen_2011_butler_klemsikring_arm.jpg
Ny, forbedret og tilmed billigere

Både Langhøj og Handi Mobil havde nye biler med på udstillingen, nemlig henholdsvis en Obel Movano og en Renault Master.

”Det er den samme bil – den produceres samme sted, men sælges bare af to forskellige fabrikanter,” forklarede Jesper Skov fra Langhøj, der også fortalte lidt om fordelene ved den nye model, der på billedet nedenunder ses som nr. to fra venstre (Opel Movano) og længst til højre (Renault Master).  

Bilkonferencen_2011_udstilling_(14_of_9).jpg
”I den gamle udgave var rattet ret stort, og det var monteret mere vandret, så man risikerede at sidde med skuldrene trukket op mod ørene. I den nye udgave er rattet samme størrelse som i en personbil og er også monteret i en vinkel, der minder om rattet i personbiler. Det giver færre spændinger og mindre slid i skulder, nakke og arme,” forklarede han.

Og så er bilen tilmed væsentligt billigere end dens tilsvarende konkurrenter.


Bedste sagsbehandler nogensinde - brev fra en bruger

Med på udstillingen skulle også have været en bruger af handicapbil, der på grund af store rygsmerter har haft svært ved at finde den helt rette bil og hjælp.

Desværre måtte brugeren i sidste øjeblik melde afbud til konferencen. Han havde i stedet sendt en fin, og meget positiv beskrivelse, af den hjælp han har fået og af hvor meget, det har betydet for hans liv og virke.

Hjælpemiddelinstituttets konsulent Else Marie Hansen læste hans brev op for deltagerne, og kaldte smil frem i hele salen, da hun citerede ham for at fremhæve den kommunale sagsbehandler Ida Merete Hoppe i Næstved Kommune som ”den bedste sagsbehandler nogensinde.”


Genoptræning som smertelindring

Dagens sidste oplæg stod Robert Lindholm Kristensen, ergoterapeut og projektmedarbejder i Horsens Kommune for.

”Det værste et menneske kan opleve er ikke at føle sig til nogen nytte,” sagde Robert Lindholm Kristensen, der fortalte om, hvilke muligheder lovgivning og forskellige organisationer byder på i forhold med borgere med ryglidelser.

”I kommunerne har mantraet i mange år været aktivitet og deltagelse, og det er der god grund til,” fortsatte han, og fortalte gennem cases, hvad genoptræning kan gøre, men også om de tilfælde, hvor der ikke rigtig er noget at gøre.


Det brede og det snævre

Bilkonferencens deltagere gik således hjem med mere viden om den lovgivning, de sidder med fingrene begravet i hver dag, klogere på de nyeste produkter inden for affjedring og biler, og en lille smule klogere på de svære sager, hvor smerter stiller store udfordringer til både udredning og afhjælpning.

”Smerte og ryglidelser er et rigtig spændende emne, og det var godt at få det vendt af professionelle fagfolk. Men det er stadig et meget diffust og svært område, som fortsat vil kræve mange lægepapirer i sagsbehandlingen,” var teamleder i Kalundborg Kommune Marianne Witthøft og hendes kolleger enige om, da konferencen var næsten omme.

Se også

Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk