
Hjælpemiddelinstituttets ADHD- og Aspergerkonference er et nyt tiltag, som skal være med til at sætte fokus på brugen af teknologiske hjælpemidler i undervisningen af børn og unge med ADHD eller Aspergers syndrom.
En Smartphone er virkelig smart, når inklusion er målet. En smartphone giver øget selvstændighed og sænker behovet for støtte. Samtidig vil eleven med ADHD eller Aspergers syndrom med en Smartphone som hjælpemiddel ikke skille sig ud, men derimod indgå naturligt i skolefællesskabet.
Det budskab stod klart efter ADHD- og Aspergerkonferencen 15. juni 2011, hvor 150 undervisere, pædagoger og andre med interesse for området deltog i en dag fyldt med spændende oplæg og præsentationer.
"Børn med ADHD eller autismespektrumforstyrrelser (ASF) har en stor risiko for at blive ekskluderet fra fællesskabet. Den eksklusion, der kan ske i undervisningen, vil være styrende for resten af deres liv. Derfor er det så vigtigt, at der ikke foregår eksklusion," sagde hun.
Jette Myglegaards budskab gik hånd i hånd med dagens første oplæg ved Mikala Lousdal Liemann, psykolog ved LIMBIS.
Hun gennemgik problematikker og undervisningsmetoder i forhold til undervisning af børn og unge med ASF og ADHD og fortalte bl.a., hvordan elever kan bruge en Smartphone til at have sociale historier, drejebøger eller tegneseriesamtaler, der tilbyder den struktur og visuelle støtte, de har brug for, med sig overalt.
På den måde mindskes behovet for støttepersoner, hvilket måske er lidt paradoksalt at plædere for i pædagogiske kredse, indrømmede hun.
"Men hvis vi kan erstatte os selv; gøre os selv overflødige med f.eks. teknologiske hjælpemidler, så er vi nået i mål," sagde hun.
Mikala Lousdal Liemann præsenterede efterfølgende sammen med Lise Skov Pedersen, fuldmægtig i Servicestyrelsen, et igangværende projekt, hvor Servicestyrelsen sammen med to skoler tester brugen af Smartphones til netop elever med ASF og ADHD.
En Smartphone kan anvendes af alle i hverdagen, og netop dét er en anden vigtig grund til at benytte den i en specialpædagogisk indsats, fortalte de to oplægsholdere blandt andet.
En Smartphone gør det nemlig muligt at koordinere indsatsen mellem både elever, lærere og forældre. Kalenderen kan ses og opdateres af flere parter, filer kan deles og beskeder kan sendes til hinanden. Netop muligheden for at kunne samarbejde, er et af afsættene i projektet.
En del af projektet går derfor ud på at uddanne lærere til at bruge Smartphones i undervisningen.
På et spørgsmål fra salen, om man i evalueringen af projektet også tog højde for den tid, det tager for alle interessenter at lære at anvende den nye teknologi, svarede Lise Skov Pedersen:
"En Smartphone bliver ikke et hjælpemiddel ved, at man får den. Man skal vide, hvordan man bruger den."
Dermed understregede hun som mange af dagens andre oplægsholdere, at implementeringen af nye teknologiske hjælpemidler kræver uddannelse. Så selv om en Smartphone er lige til at tage ned fra hylden, kræver det vilje, viden og timer at starte brugen af dem i undervisningssammenhænge. Til gengæld betaler det sig. Når det fungerer, betyder det selvstændighed.
Inden frokostpausen overtog den svenske it-pædagog og hjælpemiddelkonsulent Jenny Ström konferencesalens scene.
Hun leverende en hæsblæsende gennemgang af nogle af de 120 forskellige hjælpemidler og produkter, som hun selv har implementeret i sit hjem. Jenny Ström har som voksen selv fået stillet diagnoserne ADHD og Aspergers syndrom og er mor til fire børn, hvoraf tre har lignende diagnoser.
(En artikel om Jenny Ström og hendes oplæg er på vej og vil være at finde her på siden ultimo juli)
Gunnar Michelsen fra Nornorsk IKT Senter i Norge føjede et ekstra element til argumenterne for at bruge Smartphones som hjælpemiddel. I sit oplæg fortalte han om et projekt med universitetsstuderende, hvor det viste sig, at et væsentligt parameter for at studerende med ADHD gerne vil benytte sig af en iPhone som struktureringsredskab er, at den er smuk.
Læs mere om Anders Voigt Lunds oplæg i artiklen Teknologi skal være nemt for brugeren.