Du er her:

Standarder

Hvad bruges standarder til?

CE mærketStandarder er en vigtig bestanddel, når man i EU-landene skal sørge for, at produkter er sikre, når de sendes på markedet. Fabrikanten skal ved et CE-mærke godtgøre, at hans produkt lever op til de fastsatte krav i et europæisk direktiv. Hvis et produkt lever op til en given europæisk standard, kan fabrikanten gøre gældende, at produktet er OK på de områder, standarden omhandler.

 

De fleste hjælpemidler hører ind under det europæiske direktiv for medicinsk udstyr, og her findes en del europæiske standarder på udvalgte produktområder, ligesom der findes et antal overordnede, mere generelle standarder. Du kan som indkøber bede om at se dokumentation for, at produktet lever op til en eller flere relevante standarder. Dokumentationen kan fx være i form af en prøvningsrapport fra et akkrediteret uvildigt prøvningslaboratorium. Standardisering foregår løbende.

Socialstyrelsen - Telefon: +45 72 42 41 00 - Email: ViHS@Socialstyrelsen.dk