
Download oplæggene fra konferencen ved at klikke på titlen på oplægget. Titler, hvor der ikke er links, er oplæggene ikke modtaget fra oplægsholderen.
Som barn sov Jacob Haugaard på avisen Århus Stiftstidende, fordi han tissede i sengen. I 14 år var han inkontinent, og altid at være opmærksom på sin inkontinens krævede megen energi, og han lærte at bruge mange kneb og tricks for at klare livets aktiviteter. At aflære sig livet som inkontinent sammenligner han med at lære at være tørlagt alkoholiker.
Betydningen af inkontinenshjælpemidler som arbejdskraftbesparende teknologi. Hvilken betydning har samarbejdet mellem leverandør og kommune for udvikling af plejen og af personalets kompetencer?
Brugen af afføringsskemaer er et udbredt fænomen på de danske plejehjem. Oplægget præsenterer en undersøgelse af, hvordan skemaerne benyttes til at disciplinere de kropslige funktioner relateret til det at have afføring, samtidig med at man giver de kropslige funktioner en stemme i organisationen. Oplægget viser, hvordan afføringsskemaer må ses i dette dobbelte lys af dels at være socialt organiserende, dels disciplinerende for biologiske funktioner.
Orientering om betingelserne for bevilling af inkontinenshjælpemidler og kravene til dokumentation i sagsbehandlingen. Hvilken betydning har den nye lovgivning om frit valg af leverandør for bevilling af inkontinenshjælpemidler?
I demensplejen er inkontinens ofte forbundet med magtanvendelse. I en opgørelse fra Københavns Kommune over sager om magtanvendelse ligger problemer med plejearbejdet i forbindelse med inkontinens og personlig hygiejne nummer et. Oplægget har fokus på alternative socialpædagogiske metoder, som kan afhjælpe magtanvendelse og berører også de lovmæssige perspektiver i forbindelse med tilbud om personlig hygiejne.
Inkontinens er en hyppig årsag til seksuelle problemer hos både mænd og kvinder. De psykiske følger kan være ringe selvværd, usikkerhed samt ængstelse. Dertil kommer ofte mindsket lyst og initiativ til sex samt orgasmeproblemer. Det gode budskab er, at der ofte kan gøres noget ved problemet.
En gennemgang af anamnese i forbindelse med udredning for urininkontinens. Hvad viser et væskevandladningsskema? Undersøgelse af mandens bækkenbund, krav til en velfungerende bækkenbund samt bækkenbundstræning til mænd. Det er nogle af emnerne i oplægget.
Analyse af årsager og anvendelse af laksantia/stoppemidler til regulering af tarmfunktionen inden henvisning til hospital.
I Danmark regner man med, at ca. 10 % af alle syvårige lider af ufrivillig vandladning i dagtiden. En lille gruppe af disse børn har problemet i et sådant omfang, at de bliver indlagt til udredning og behandling.
Skejby Sygehus tilbyder et ambulant forløb og/eller et indlæggelsesforløb (blæreskole) tilpasset det enkelte barn, hvor man har fokus på vandladningsvaner, toilettræning, drikkevaner, klokkesletsvandladning, og hvordan familien tackler inkontinensproblemerne i hverdagen.
Hvor stor en procentdel forventes at blive kontinente efter prostataoperationer? Hvornår forventes det, at tilstanden er afklaret? Hvordan kan det forebygges eller behandles?
Det antages, at ca. 50.000 børn lider af inkontinens enten i form af urin- eller afføringsinkontinens. Oplægget tager udgangspunkt i udrednings- og behandlingsprincipper for natlig inkontinens, daginkontinens og afføringsinkontinens. Hvad gør vi for det enkelte barn og dets familie, og hvor findes den professionelle hjælp?
Viden om bækkenbundstræning, behov, evidens, effekt og økonomi. Eksempler på forskellig organisering og erfaringer fra fynske kommuner.
Ni år med dagligt våde bukser, lavt selvværd, ydmygelse, social udelukkelse, gråd, dårlig samvittighed, selvransagelse, søgen efter hjælp og følelsen af at være forkert kunne være reduceret til et halvt års behandling, hvis bare behandlerne i systemet havde en større viden om inkontinens og interesserede sig for at hjælpe.
Som forældre tror man, at man er de eneste, der har et barn der ikke kan holde på afføring og/eller urin, når man bliver mødt af en mur af uvidenhed og manglende interesse i behandlersystemet. Men værst er, at barnet føler sig forkert. Hvor mange flere skal gå med den følelse, før de bliver hjulpet? Historien bag journalen, fortalt af mor og datter.