Om kommunikation.socialstyrelsen.dk
Netværket kommunikation.socialstyrelsen.dk er et fagligt forum for fagfolk, der arbejder med informations- og kommunikationsteknologiske løsninger til mennesker med kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser.
Netværket samler national viden og kompetence inden for et område i hastig udvikling. Debat og vidensdeling om ny teknologi og pædagogisk og praktisk anvendelse af hjælpemidler er i fokus.
Formålet med netværket er at sikre et højt fagligt niveau inden for området. Om deltagerneNår vi skriver 'fagfolk,', tænker vi på sagsbehandlere, lærere, pædagoger, konsulenter, terapeuter og andre, der enten har en rådgivende, vejledende eller bevilligende rolle, og også lærere, pædagoger, terapeuter med direkte kontakt til brugere af informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler. ´Brugere´er blandt andet mennesker med tale- og sprogvanskeligheder, bevægehandicap, syns- eller, hørevanskeligheder, døvhed eller hørehæmning samt læse- og skrivevanskeligheder i tilknytning til de nævnte funktionsnedsættelser.
Som deltager får du: • lukket forum til debat og udveksling af erfaringer • mulighed for at søge råd hos et juridisk team • overblik over relevant faglitteratur • anmeldelser af programmer og produkter • online kataloger over hjælpemidler og nyheder fra området • oversigt over relevante love, principafgørelser m.m. • oprettelse af gratis jobannoncer
Prisen for årligt abonnement Institutioner, skoler, virksomheder og kommunale afdelinger:
510 kr. for et års deltagelse. Abonnementet giver ubegrænset deltagelse for alle enhedens medarbejdere. Det vil sige, at når en enhed har tilmeldt sig, kan alle medarbejde oprette eget login og profil via netværkets tilmeldingsside. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jytte Olsen (åbner mail) eller Maria Holm (åbner mail)
Se oversigt over tilmeldte institutioner/enheder
|